Socialt spam – facebookforurening…

Jeg er ved at være træt af at se den ene skræmmekampagne efter den anden på facebook.

Senest har jeg læst denne status ved adskillige venner på facebook:

“VIGTIGT. Gå ind på Konto. Klik på privatindstillinger. Klik på blokeringsliste. I skrivefeltet “Person” skriver du automation lab. (husk punktum) Tryk på bloker. Hvis der kommer en liste med nogle navne, skal du blokere hver enkel af dem. Disse mennesker har adgang til din facebook konto/profil… Kopier og send videre…”

I privatlivsindstillingerne på facebook kan man blokere hvem man vil, det er det, funktionen er til. De profiler man finder ved at søge på “automation lab.” er bare helt almindelige profiler, der er tilknyttet automation lab.

Prøv at søg på dig selv, du kommer også frem!

Brug kun funktionen til at blokere personer, du ikke vil have ind på din profil. Ellers risikerer du at afskære dig fra mulige venneanmodninger.

Folk tror på falske skræmmekampagner på facebook:

Hvorfor?
Jeg kalder disse skræmmekampagner for facebookforurening. Der kan være mange grunde til, at folk starter disse statusbesked-kæder op. Jeg ser umiddelbart følgende:

  • Narrestreger – fordi nogle finder det sjovt at irritere andre.
  • For at skade andre (tænk hvis flere millioner mennesker blokerede din virksomheds ansatte på facebook).
  • For egen vindings skyld (er ovenstående i virkeligheden en måde at brande automation labs. på?)
Har du har andre gode grunde, så smid en kommentar her på bloggen!