Jeg siger tak for spaltepladsen. Og hvis nogle af læserne har spørgsmål eller kommentarer, skal I bare skyde løs her i kommentarerne.
(Eller tilmelde jer det webshop-kursus, jeg afholder sammen med Morten Vadskær og Jacob Kildebogaard d. 9. marts i København – der er linier for både begyndere og mere øvede http://www.konverteringskarma.dk/tigerspring/ ).
Martin, du tilgiver nok mit lille reklameindslag
10 tips til webshop – del 4a: Onsite søgemaskineoptimering/SEO
I dette indlæg giver jeg tip nr. 4a ud af 10 konkrete tips til en øget konverteringsrate.
Denne gang handler det om søgemaskineoptimering (SEO). Hvis du ikke ligger i toppen af Googles søgemaskine, kan du glemme at sælge noget som helst. Så ved ingen, at du eksisterer (jo mindre du betaler dig til det)!
Tip 4a – onsite søgemaskineoptimering (SEO)
I første del fik vi styr på markedet og dets størrelse. I anden del fik vi styr på målgruppen og arketyperne. I tredie del handlede det om, hvilke webshop-systemer der findes. Nu er det blevet tid til at forstå vigtigheden af, at ligge øverst på Googles søgemaskine.
SEO – det handler om synlighed
SEO er en forkortelse for det amerikanske ”Search Engine Optimization”, og det handler helt kort fortalt om at tiltrække besøgende og potentielle kunder via gode placeringer i Google og de andre søgemaskiner.
Lige gyldig hvor lækker en webshop du ejer, nytter det ikke noget, hvis ingen kan finde den. Det svarer lidt til, at have en stor flot butik – og så placere den på en øde mark, hvor kunderne ikke kommer forbi.
Husk at når det gælder placeringer i Google, så er det på side 1, at det sner. Der er mildest talt ikke ret mange besøgende som bevæger sig over til side 2 af søgeresultaterne.
Som hovedregel kan SEO deles op i to hovedområder: onsite SEO og offsite SEO.
Onsite SEO er et fællesterm for det arbejde du kan foretage “onsite” (altså på din egen side), for at forbedre dine placeringer i søgemaskinerne – for eksempel optimering af dine URL’er eller titel-tags.
Offsite SEO er forbedringer “offsite” (altså eksterne ændringer, der påvirker din sides placeringer) – et eksempel kunne være link-building.
Jeg vil nu byde søgemaskineeksperten Frank Hellerup Madsen velkommen. Han vil tale lidt om onsite SEO i dette afsnit:
Gør dit forarbejde – arbejd med ordene
Når du skal tænke SEO ind i din nye webshop, så kan du starte arbejdet, uden overhovedet at kigge på selve shoppen. Nemlig ved at tænke grundigt over, hvilke søgeord, du gerne vil findes på.
Sørg for at tænke over nogle brede, generiske søgeord, som kan være relevante for forsiden, kategorier, artikler m.m. – samt på langt mere specifikke søgeord og kombinationer af brandnavne og produkttyper, som er relevante for produktsider, kategorier og underkategorier. Altså en god blanding af ord, der vil tiltrække mange besøgende, men måske lavere konverteringsrater og mindre brugte søgeudtryk, som til gengæld må formodes at konvertere bedre.
Brug gerne Googles søgeordsværktøj til at hente inspiration og få nogle grove tal for, hvor brugte de forskellige søgeudtryk er. For en cykelhandler kunne et generisk ord være ”cykel” og de mere specifikke være ”SCO 12-gears racercykel”.
Brug ordene
Når du har fundet frem til de relevante søgeord, skal du sørge for at bruge dem i din shop. Nærmere bestemt skal du finde ud af, hvilke sider der skal have gode placeringer på bestemte ord, og så sørge for at indarbejde søgeordene i sidetitler, meta descriptions og selve teksterne på side
Sidetitlen bliver brugt af Google som overskrift i søgeresultatet (teksten med blå nedenfor), mens meta description næsten altid bliver brugt som ”brødteksten” i søgeresultaterne, hvis søgeordene indgår i din meta description-tekst.
Sørg altid for at holde sidetitlerne til max 67 tegn (Google går nogle gange op til 70 tegn, men 67 er på den sikre side) og meta descriptions på max 156 tegn, så du kan være sikker på, at begge dele går igen i Googles søgeresultater uden at blive beskåret.
Sørg for at skrive nogle tekster, der giver mening og kan virke tillokkende på potentielle kunder – og ikke blot opremsninger af søgeord. ”Køb din cykel her. Stort udvalg af racercykler og mountain bikes” virker altså bare mere tiltrækkende end ”Cykel, Racercykler, Mountain bikes, cykelhandler, bycyke
Husk så også, at skrive dine tekster, så de virker tiltalende på dine menneskelige besøgende. Altså et naturligt sprog, hvor du ikke overdriver brugen af søgeord undervejs.
Unikke tekster
Når du skal åbne en webshop, kan det virke meget overvældende at skulle skrive alle produktteksterne selv, og det kan være fristende at bruge producenternes tekster i stedet for at gøre det hårde arbejde selv. Men den går ikke.
Bruger du samme tekster, som Google allerede har set på 20 andre sites i forvejen, kommer du ingen vegne. Du skal have unikke tekster, som ikke findes på andre sites allerede.
I praksis kan det føles helt uoverkommeligt, men så begynd et sted og arbejd dig videre derfra. Skriv f.eks. gode kategori-tekster og tekster for de væsentligste produkter. Og kom så længere og længere ned i produkterne hen ad vejen, indtil du kommer til bunds med opgaven. Eller vælg at outsource dele af skrivearbejdet, så du kan få det overstået hurtigt.
Frank Hellerup Madsen
densynligemand.dk
Frank fortsætter i afsnit 4b, der udkommer 8. februar 20111, med nogle kloge ord om offsite SEO. Så følg med!
Har du ikke allerede gjort det, så skriv din mail herunder og tilmeld dig bloggen:
Husk også at følg mig på Twitter!
Super godt indlæg, fyldt med godt og brugbart indhold!
Tak for det og god vind fremover!
@Daniel – vi takker… godt du kan bruge det.
@Frank – reklame for gode ting er altid ok – og så længe du og Morten er indblandet ved jeg, at kvaliteten ikke er helt ringe
Håber en masse kommer til jeres arrangement !
Hej Frank (og Martin)
Glimrende artikel. Kort, klar, koncis. Den strammer lige op på en masse oplysninger uden en bunke overflødigt fnidder-fnadder. Du skriver knaldgodt.
Hej Daniel og Rasmus,
Tak for roserne.
@Martin, tak for tilgivelsen.
[...] første del af tip 4 fik vi styr på onsite SEO. Nu er det tid til at se lidt nærmere på offsite [...]
Super godt indlæg! Tak!
Hej Frank og Martin
Det er et fint indlæg der er skrevet her, og godt for nybegynderen indenfor SEO.
Og ja, et godt sted at starte med onsite SEO, da offsite seo jo ikke nytter ret meget, hvis selve siden ikke er optimeret.
Glæder mig til at læse næste indlæg.
Hej Steffen,
Du behøver ikke vente længe. Det næste indlæg er allerede lagt online her:
http://overt.dk/blog/2011/02/offsite-sogemaskineoptimering-seo-med-frank-hellerup-madsen/
Hehe…ja, det opdagede jeg jo så lige efter at jeg havde skrevet min tidligere kommentar. Så det var jo en glædelig overraskelse.
- English (4)
- Ledelse (1)
- Markedsføring (17)
- Nyheder (6)
- Søgemaskineoptimering (SEO) (2)
- Tips (8)
- UpCast (3)
- February 2012 (1)
- May 2011 (1)
- February 2011 (2)
- January 2011 (1)
- November 2010 (1)
- October 2010 (1)
- September 2010 (1)
- July 2010 (2)
- June 2010 (2)
- May 2010 (3)
- April 2010 (4)
- March 2010 (3)
- February 2010 (8)

RSS Feed
Mail